Homøopatiske globuli

Lægemiddeltype
Særlige krav

Her på siden finder du vores udvalg af homøopati fremstillet som globuli – også kaldet sukkerkugler. Vi har 12 homøopatiske globuli-lægemidler, som indeholder forskellige virksomme stoffer.

Alle vores homøopatiske lægemidler er fremstillet efter antroposofiske retningslinjer. Det betyder, at der er tale om præparater, som er sammensat og håndpotenserede efter Rudolf Steiners anvisninger.

Lægemidlerne fremstilles ved håndkraft efter GMP-reglerne (Good Medical Practice) og er kontrollerede og godkendt af den danske Lægemiddelstyrelse.

Hvad er globuli?

Når vi fremstiller globuli, sprayes det homøopatiske lægemiddel ud over små sukkerkugler – globuli – hvorefter de belyses med farvet lys. Det aktive stof ligger altså i overfladen og optages hurtigt over mundslimhinden. Hold sukkerkuglerne i munden, og lad dem smelte et stykke tid, før de evt. knuses og synkes.

Dosering og indtagelse af homøopatiske globuli

Ved indtagelse og dosering af homøopatiske globuli, bør du følge dosering på emballagen, medmindre andet er angivet eller anvist af en behandler.

Når du indtager homøopatiske globuli, kan du opleve en førstegangsforværring (Læs om førstegangsforværring her).

Anvendelse og virkning

En behandling med homøopati er baseret på lighedsprincippet og har til formål at bidrage til balance i både krop og sind.

I Danmark er der ikke angivet en virkning på de enkelte homøopatiske lægemidler, da de er godkendt efter en undtagelse i lægemiddelloven uden terapeutiske indikationer. Derfor er det vigtigt at konsultere en veluddannet behandler eller få råd og vejledning i en helsekostbutik, inden en homøopatisk behandling startes.

Konsultér en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af homøopatiske lægemidler.